Click to enlarge

I guess anybody who’s working in sales/advertising see some truth in this. I know I do :-)

Jeg har hidtil ikke været særlig imponeret af Lars Løkkes taktiske tæft som statsminister. Jeg har nok set ham mere som en politisk snedker end en politisk arkitekt. Men, med nytårstalens opgør med efterlønnen, tror jeg, han har lagt fundamentet til en borgerlig regering efter næste folketingsvalg – og, midst lige så vigtigt, et endeligt opgør med Dansk Folkeparti!

Statsministeren har vidst, at Dansk Folkeparti stiller sig i mod til at afskaffe efterlønnen. Dermed har han ikke flertal og bliver nød til at udskrive valg i foråret. Regeringen går til valg som de der ønsker at føre en ansvarlig økonomisk politik, og behøver ikke afstemme deres politiske løfter med Dansk Folkeparti – fordi de allerede har meldt ud at de er i mod. DF og S vil i nogen grad danne fælles trop i forsvaret for efterlønnen, hvilket betyder at de to partier kommer til at kæmpe om de samme stemmer. DF kommer dermed til at fremstå som et potentielt støtteparti til S-SF, hvilket vil afskrække mange borgerlige i at stemme på DF.

Jeg håber regeringen vil benytte den situation til at tage et endeligt opgør med Dansk Folkeparti – det vil klæde både regeringen og Danmark!
Desuden tror jeg, at Lars Løkke er nået til erkendelse af, at det er bedre at være i opposition i tre /fire år, end at vinde magten igen i en mindretalsregering med DF som støtteparti!

Jeg håber endvidere de Radikale vil tage ansvar og støtte en borgerlig regering som fører den økonomiske politik som Danmark har brug for – og som de Radikale også har argumenteret for. Jeg tror faktisk, de Radikale vil være klar til at støtte en borgerlig regering som ikke har DF som støtteparti!

Derfor ser jeg konturerne af en borgerlig regering bestående af VK, Radikale og selvfølgelig Liberal Alliance i 2011.
De seneste meningsmålinger giver de fire partier i alt omkring 40% af stemmerne, så der er lang vej igen. Både Venstre og Konservative ligger pt. 5-6 procentpoints under valget i 2007, men jeg tror de begge vil vinde meget tilbage både på grund af A) at de nu endeligt begynder at føre en ansvarlig økonomisk politik og B) at de tage det opgør med DF som velsagtens 85% af danskerne har set frem til i årevis. En fremgang for de konservative vil jo nok desværre i nogen grad koste for Liberal Alliance, men jeg tror det vil kunne opvejes af de mange midtvælgere der vil være tryggere ved projektet hvis de radikale er med.

Under alle omstændigheder tegner 2011 til at blive et spændende år i dansk politik – jeg håber det også blive året hvor Danmark tager et endeligt opgør med Dansk Folkepartis politik og genopretter anstændigheden i vores menneskesyn og fremsynet i vores visioner!

Links:
Seneste meningsmålinger
Statsministerens nytårstale

Graphic Design Jason Powers / OnlineSchools.org

Jeg abonnerer på flere nyhedsbreve om innovation og nye ideer. Ofte læser man dem med en følelse af “Hmm, nåe ja, jo måske”

Men af og til er der en hvor man umiddelbart tænker “Shit ja, det der kommer til at blive stort!” - Sådan en læste jeg i dag!

Kort fortalt så drejer det sig om at levere information, baggrund, statistik, salg og bookings, streamet synkront med udvalgte TV udsendelser til folks tablet computere eller laptops.

Check disse to kilder: Fastcodesign og DesignByNotion

Mit bud er, at det bliver tilbudt gratis af udbydere inden for 12 -18 måneder!

Forretningsmodellen for udbyderne vil være:

1. Indtjening på det afledte salg
2. Kendskab til deres kunders preferencer (og dermed specifik målrettet markedsføring senere)
3. Viden / salg af viden om hvad folk reagerer på under en TV udsendelse til produktionsselskaberne

Tænk på mulighederne inden for det forretningsområde – wauw!

Hvis man kan få en ultra grøn bil der ser ud som Ford Start, så jeg med på bølgen!

Bilen er dog kun et koncept (endnu?) – jeg siger kom nu Ford, den bil vil vi gerne se i produktion!

Og hvor er det dejligt, at se en minibil der endeligt tilfører noget nytænkning til minibilssegmentet. For det er jo tankevækkende at minibilssegmentets hidtidige mest succesfulde designs har været kopier af historiske designs.

Jeg tænker naturligvis Fiat 500 og Mini.

Nu synes jeg både Mini og (i særdeleshed) Fiat 500 er super lækre designs, men tænkt lige over den her: Hvordan skal de næste udgaver af hhv. Mini og Fiat 500 se ud? Hvordan laver man et nyt nyt-gammelt design? Det må være en kæmpe udfordring for hhv. BMW og Fiat’s designere der arbejder på afløseren for de to modeller, at designe en model der ser ny og frisk ud, men som (måske) stadig har referencer til +30år gamle designs.

BMW har faktisk allerede lavet en ny udgave af Mini’en (i 2007) men den er designet så den ligner den første fuldstændig. Det understreget vel udemærket den designmæssige udfordring BMW står overfor.

Det lader nu til at BMW arbejde med horisontal differentiering, dvs. nye udgaver af Mini’en, f.eks. “stationcar” udgaven og den kommende SUV / 4-hjulstrækker. Vi mangler stadig at se hvad Fiat har i posen. Det bliver spændende – ikke mindst hvis Ford Start kommer på banen som en moderne konkurrent…

Hvor mange gange har man ikke hørt det gamle mundheld, at “Godt begyndt er halvt fuldendt”? Det lader også til at være et gennemgående mantra i de fleste “business selvhjælpsbøger” at det handler om at komme igang. Problemet er bare, at man let glemmer statistikken!

Proto credits: TuTuWoN

Matematikken

Som Cal Newport påpeger i et overordentligt spændende blog indlæg så er den en indbygget fejlkilde i den måde vi ser på andres succes på. For hvis du gerne vil være millionær og derfor ser på hvordan 100 millionærer er blevet det, så er det nærliggende at forsøge at kopiere deres approcah – “for det har jo virket for dem”.

Men, for at få statistikken ret, må man jo også se på dem der prøvede på tilsvarende måde men fejlede! Problemet er selvfølgelig at de er svære at finde. Men uden den del af udregningen er det reelt umuligt at vurdere sandsynligheden for hvorvidt man selv vil få succes ved at følge millionærernes eksempel!

Et tænkt eksempel: Det er nærliggende at se på f.eks. Lars Larsen og sige at bare man gør som ham (starter med en enkelt butik og siden udvider) så vil man få succes i sengetøjsbranchen. Men, mon ikke det er realistisk at der i Danmark i 1960′erne og 70′erne har været omkring 500 sengetøjslagre? Det virke også realistisk, at de alle gerne har ville udvikle deres forretning og tjene flere penge. Men faktum er at succes-raten baseret på ovenstående tal jo højest kan være 1 til 500 dvs. 0,2%!

Også er det måske pludseligt ikke længere så relevant at sige, at bare man gør som Lars Larsen, så kan man blive milliardær!?

Lars Larsen er blot ét eksempel. Man kan også se på antallet af købmandsbutikker for 50 år siden kontra Dansk Supermarket, Coop og SuperBest i dag. Eller rederier. Eller lastbilstransport. Eller fastfood ‘restauranter’…

Hvad skal man så gøre?

En mindst lige så spændende artikel How to Harness the “Superstar Effect” (igen af Cal Newport) som findes på Tim Ferris’ blog beskriver hvordan man opnår succes ved at finde sin niche at være bedst i. Tankevækkende – må læses!

Artiklen minder mig om et udsagn jeg hørte allerede i mit første år efter uni:

“Hvis du ikke er bedst i nogen kategori, så opfind en kategori du kan være bedst i”

Ideen er simpel – og understøtter “How to Harness…” 100% – nemlig, at hvis du vil være den bedste i din klasse [på jobbet, i sportsklubben, etc] så kræver det en sindssyg hård indsats at være den der får de højeste karakterer [største salg, scorer flest mål, etc.] – men hvis du vælger en niche uden for meget konkurrence, så er indsatsen der kræves for at blive den bedste i den niche meget, meget mindre. Men du er stadig den bedste , og ingen gider handle med nogen der ikke er den bedste.

[Tilføjelse gældende specielt for Danmark: mange vil gerne handle med dig hvis du ikke er bedst, du skal bare være signifikant billigere end den bedste. Og så kan du jo spørge dig selv, om du i det lange løb kan være billigere end den bedste, når du heller ikke er bedre end den bedste.....]

Ka’ man tjene penge på det?

Det sku’ jeg mene! I dag hvor alle, principielt, har adgang til alt – information og varer eller tjenester – er det meget nemmere at tjene penge på nicher end nogen sinde før.

Hvis jeg i dag ville begynde at blogge om mode (which is never gonna happen) så skulle jeg konkurrere med store etablerede mode-blogger navne (hvor af flere blevet fløjet ind til modeugen i Kbh betalt af tøjhusene). Det vil være svært, hvis ikke umuligt, at etablere mig der.

Men hvis jeg etablerede en blog og en webshop for nudister med hæmorider eller fodvorter (hvilket må være gedigent irriterende at have hvis man er nudist – a real “pain in the butt”?), får jeg sandsynligvis den niche for mig selv. Men hvis 0,05% af jordens befolkning er nudister (det er én ud hver 2.000 personer) og ud af dem døjer hhv. 1% med hæmorider og 10% af fodvorter, så er mit potentiellemarked alligvel på 330.000 personer over hele verden.

Hvis jeg kan være alene om at tilbyde produkter og information til 330.000 personer (som til og med må forventes at være ret interesseret i at finde en løsning på deres problem) så kan jeg sandsynligvis tjene en ganske pæn sum penge på det!

Hvad hvis min drøm er at leve af at producere mobiltelefoner?

Skulle jeg gå head-on i konkurrence med iPhone, Nokia, Sony Ericsson, HTC, Samsung (og sikkert 500 nye kinesiske producenter) og lave en smartphone? Eller skulle jeg for få år siden, have gjort som svenske Doro, og satset 100% på en niche med telefoner til ældre (store knapper, stort display etc.)?

Jeg ved godt, at der er milliarder at tjene for dem som får succes på smartphone markedet (think iPhone), men jeg er sikker på, at det er nemmere at tjene penge på Doro’s niche. Deres årsrapport viser også mere end en fordobling af salget i 2009 og en EBITDA på 8%. Markedet tror også på dem, med en aktiekursstigning på 120%, hvilket er 2,6 gange over Stockholmsbørsen hvor aktien er noteret.

Hvad kan man lære af det?

• Det kan ikke (eller meget sjældent) svare sig, at forsøge at blive bedst i “hovedkategorien” hvis man ikke har helt specielle forudsætninger
• Lad være med at kaste dig ud i eksekveringen, hvis ikke du har brugt tid på at “ikke komme igang” dvs. har brugt tid på at analysere markedet, sådan at du er sikker på at du har fundet din egen helt specielle vinkel på det du ønsker at kaste dig over.
• Fokuser på det du gør – når du går igang er den største udfordring at holde fokus på det har bestemt dig for, i stedet for at lade dig distrahere af andres succes eller ønsker og krav til dig.
• Det er ofte bedre at være en stor fisk i en lille dam, end en lille fisk i en stor sø

Artiklerne der inspirerede mig:

• Dangerous Ideas: Getting started is overrated
• From CEOs to Opera Singers – How to Harness the “Superstar Effect”

Og så kommer der alligvel en video her med en dyrebarn!

Heldigvis varer den kun 16 sekunder og er ret sjov (synes jeg)

I dag på vej til arbejde så jeg – bogstavelig talt – jorden dreje rundt!
Photo credits: Anita Gnidstrup No rights granted.

Når jeg cykler fra Dyssen efter at have afleveret Gustav, cykler jeg en ret smuk vej – taget i betragtning at det er inde i byen (over renden, gennem alléen forbi boldbanerne, ad Emdrup Mosevej, ad Bøllegårds Allé, ad Jeppes Allé til På Bjerget og videre forbi Grundvigskirken).

Af en eller anden grund stoppe jeg op i dag i gik ind i Grundvigskirken. Jeg fangede lidt af en rundvisning på tysk, og da tyskerne forlod kirken opdagede jeg noget spændende.

Fordi vinduerne mod øst i kirken er så høje (se foto) kaster de en lysstråle så lang, at jeg faktisk kunne se på gulvet, at solstrålen konstant drejede med nord!

Ikke bare sådan; “hov, solstrålen var da der for lidt siden, nu er den her”, men tydeligt kunne se solstrålen flytte sig henover gulvet i et konstant, omend moderat, tempo.

Lidt sjovt, at teorien om solen som omdrejningspunkt for vores jord, i hundredevis af år var forkastet og ukristeliggjort af kirken – og så kan den ses i ‘levende live’ i en kirke.

Findes der en gud, så har hun højere tanker om vi mennesker, end kirken i almindelighed tiltror os!

I går blev broløbet afviklet. Der var 10 års jubilæum for Øresundsbroen, og i den anledning blev broen lukket for trafik, så ikke færre end 30.000 løbere kunne løbe halvmarathon fra Danmark til Sverige – inkl. Niklas og jeg.

Det er Niklas jeg skal takke for at have gennemført. Det var nemlig ham, der i sidste år “venligt skubbede på” for at få mig meldt til løbet. I starten af april i år indså jeg, at det nok var ved at være tid, at begynde at træne!

Jeg løb sidst et løb i 2007, nemlig DHL stafetten. Siden den gang har jeg måske løbet i alt 10 ture med Pernille. Så grundformen var ikke eksisterende. Men det var fedt at komme igang, og jeg trænede rimeligt målrettet på at få distancerne op, mere end tiderne ned. Da jeg havde trænet i to uger løb jeg en halvmarathon for mig selv om Gentofte sø. Det gjorde jeg på 2 timer og 13 minuter. Det var dumt for mine knæ var slet ikke klar til det, og har drillet på lange distancer siden. Men jeg (be)viste for mig selv, at jeg kunne løbe en halvmarathon.

Jeg tror det var det, der gjorde at løbet i går ikke bare var noget der skulle gennemføres, men en udfordring på min tid. Jeg har tvivlet lidt på om jeg kunne gennemføre under to timer. Men lagde taktikken efter at skulle gennemføre under to timer. Der var to tricks der hjalp mig med at klare det under to timer.

Det første trick, må jeg takke Rasmus for. Han anbefalede mig, at følge pace-setterne [løbere med helium balloner med påtrykte løbetider] men løbe foran dem. Da starten gik krydsede jeg starten en par skridt bagved en 2:00 pace-setter. I tunnellen (der forøvrigt var varm og fugtig og lugtede som gammelt klamt løbetøj der er glemt i en tillukket taske i flere dage) løb jeg bag pace-setteren. Men der var trængsel i tunnellen, og jeg opdagede hurtigt, at jeg måtte løbe og skifte tempo hele tiden for at følge pace-setteren. Derfor overhalede jeg ham ved første væskedepot.

Det var fedt! Nu kunne jeg løbe mit eget tempo, og viste at hvis jeg fik problemer med at holde farten ville jeg opdage det når pace-setteren kom op til mig. Det gjorde han bare ikke :) Da vi kom op af tunellen var gns. hast. 10,8 km/t (den skulle blot være 10,55 for at gennemføre under to timer). Da jeg rundede 12 km skiltet på toppen af broen var mit snit 11,1 km/t, så jeg har accellereret op af broen. Det var også mit indtryk, for jeg overhalede sgu mange på det stykke. Da jeg løb gennem pylonerne og jeg lagde hovedet tilbage og så det fantastiske diagonalmønster med den blå sommerhimmel har jeg helt sikkert været endorfin-påvirket – på den fede måde. Fantastisk!

Det andet trick, må tilskrives tilfældet. Det var nemlig vinden. Det blæste iflg. DMI 14 m/s fra vest, hvilket vil sige lige i ryggen. Og i 70 meters højde giver det altså nogle gevaldige skub. Hver gang jeg følte et skub accellerede jeg med vinden i de 5-7 sekunder det varede (og overhalede hvergang 8-12 andre løbere). Det har givetvis givet nogle sekunders ‘gratis’ forbedring :)

Omkring 14 km var det ned af broen og der døde min iPod. Det var lidt træls, for der begyndte det at gøre ondt (på bagsiden af lårene) og jeg ville gerne kunne have dopet mig med hård rock. Nu blev jeg i stedet lidt for opmærksom på at det gjorde ondt, og jeg skal indrømme, at fra vi nåede i land talte jeg kilometer – eller rettede hundrede-meter. Til sidste var et sgu hårdt, men jeg viste jeg kunne holde tiden under to timer, pga. min gode tid ved 12 km, og da vi rundede 20 km var det som om at smerten fortog sig med en pre-sejrsrus. Til sidst rundede man et hjørne og så var der vel 150 meter tilbage.

Mærkeligt at observere hvordan 2/3 gik fuldstændigt i stå da de opdage at de kun har 150 meter tilbage. Seriøst, der var mange der løb i samme tempo som jeg som over et stykke på 2-3 meter gik fuldstændigt i stå og begyndte at gå. Så tæt på målet!?

Jeg gav den gas, og fyrede det sidste af. 95% af max puls. Fuck, det var fedt at løbe over stregen og vide at jeg havde gjort det under to timer :) (1t 56m 45s for at være præcis)

En halv meter efter stregen var det så ikke så fedt, for det løb jeg ind i en mur af stillestående, svedige og prustende mennesker. Ingen kunne flytte sig, fordi alle bare stoppede efter stregen!

Fik noget at spise, fandt Niklas (der løb i 1t54m – fa’me flot for et første halvmarathon, Niklas!) og tørt tøj på.

Hva’ så nu? Hved det ikke, men jeg skal have booket nogle flere løb, for ellers går jeg i stå igen. Har booket Erimitageløbet den 10. oktober (sammen med Pernille, Rikke og Niklas) men jeg må have flere lange løb, så jeg fortsætter med at holde de lange distancer i min træning.

Skal det være en marathon næste gang?

Ved det sgu’ ikk’. Men jeg må indrømme, at jeg er fristet! Tygger lidt på det…. tygger. Tygger.

UPDATE (21. juni): Blev nr. 9.404 af alle løbere… slået af ikke mindre end 9.000 konkurrenter.

Men også vinder over 21.000 andre og komfortabelt i den bedste tredjedel.